__________________

Lørdag den 31. juli nåede jeg forbi Copenhagen Cable Park og fotografere lidt til DM i Kabelwakeboard / Cablewakeboard i Copenhagen Cable Park (CCP).
Det var første gang jeg var i parken og det var et rigtig fint arrangement. Fint fremmøde, hurtig afvikling af de forskellige heats, fede riders og god stemning.

Fotografisk var det også rigtig gode omstændigheder – det var let overskyet, så der var godt med lys og meget ensartede lysforhold – perfekt til at lysmåle, stille kameraet på manuelt og skyde løs. Alle billeder er taget med et Canon EOS 5D og et Canon 300mm f/2.8 USM (non-IS versionen). 5D’eren er ikke det optimale sportskamera, men centerpunktets AI Servo er nu meget fornuftig, især med AF-udvidelse. Det eneste jeg kunne savne var lidt flere billeder i sekundet, men det gik fint uden.

Jeg havde kun mulighed for at være der i ca. et time, så de fleste billeder er fra Herre A, gruppe 1, og en smule fra Herre B. Kender ikke navnene på nogle af riderne, men de gjorde det sku godt.

Helt sikkert ikke sidste gang jeg fotograferer derude – og som snowboarder kribler det jo lidt i maven, så det kunne være man skulle prøve det selv på et tidspunkt :-)


Subscribe to comments Comment | Trackback |
Post Tags:

Browse Timeline


Add a Comment


XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>


© Copyright 2007 rasmusarogvi . Thanks for visiting!